En verden af oplevelser

rejser

Jagten på lykken

“At rejse er at leve”. Sådan lyder et gammelt  kendt H.C.Andersen citat.  Og selvom det er mange år siden, at han er gået bort, så har hans ord mindst lige så meget værdi i dag. Vi kan nemlig arbejde nok så hårdt, og bruge nok så mange timer, dage, måneder og år på at kæmpe os op ad karrierestigen, men det der i virkeligheden gør os allermest lykkelige og giver livet værdi, det er, når vi rejser ud og oplever verdenNår vi glemmer den hektiske hverdags stress og jag, og nyder de små øjeblikke. Når vi er i stand til at bruge alle vores sanser, og vores hoved ikke er ved at eksplodere over tusindvis af arbejdsopgaver og pligter.  Når vi husker at leve livet, mens vi har det. Når vi samler på oplevelser og eventyr i stedet for materielle goder og status. For i sidste ende så er det de gode minder og ferier, vi husker. Det er de oplevelser, der for restens af vores dage giver os et smil på læben, og får os til at grine. De oplevelser vi aldrig glemmer, og som vi kan leve langt på, selv længe efter vi er kommet hjem.

I en verden der har stort fokus karriere, fame and fortune, er det derfor vigtigt at stoppe op, og huske sig selv på, hvad det er, der i virkelighenden giver livet mening og værdi, før selv samme liv suser forbi med 200 km i timen. Vi lever nemlig kun en gang, hvert fald hvad vi ved af. Og selvom et ordsprog siger, at man kun fortryder det, man ikke gjorde, så vil jeg våge at påstå, at man som gammel nedslidt arbejdshest også vil fortryde netop dét, at man prioriterede sit arbejde så højt, og ikke tog sig tid til at rejse ud. For hvad er ideen med at slide og slæbe for at tjene en kæmpe pose penge, hvis man ikke har tid til at bruge nogen af dem. Hvis man ikke har tid til at høste frugten af ens arbejde. Når vi engang når pensionsalderen har vi nemlig måske ikke det samme overskud og den sammen energi til at rejse ud. Udsæt derfor ikke til i morgen, hvad du kan gøre i dag. Livet er skrøbeligt, og du ved aldrig hvornår sandet i dit timeglas løber ud, og din tid er forbi.  Grib derfor dagen, og rejs ud, mens du stadig kan.