Drop familiestrid, det er ikke det værd

shutterstock_132280652Det sker desværre alt for tit, og også for mig. Børnene bliver voksne, i dette tilfælde mine søstre og jeg, og opdager hvad der egentlig var årsagen til skilsmissen, striden mellem to andre familiemedlemmer og meget andet. Det kan være en voldsom omvæltning når disse ting kommer frem i lyset, men her er mit råd, lad ikke fortiden ændre ved jeres følelser i nutiden og fremtiden.

Der er jo som regel en grund til at ting de sker, og det vil der altid være. Hvordan de er sket, kan der være delte meninger om, og det kan faktisk også være at nogle beslutninger er taget på et helt andet grundlag end hvad man selv tror. Det lærte vi da vi gik til familierådgivning, hvor vi alle fik muligheden for at sætte ord på det vi personligt gik igennem.

Jeg er selv meget stolt over hvor langt vi kom bare efter den første gang. Der blev åbnet op for nogle sår, men også mulighed for at alle andre vidste hvad der havde forårsaget samme. Var det min søsters rebelske ungdom med stoffer og for mange byture, var det min fars fravær og manglende tid hos familien, endelig kunne vi sætte ord på hvad der skete og hvorfor.

Ikke et mirakelmiddel

Man skal dog ikke gå og tro at det er det rene magi. Intet sker hvis man ikke selv er åben for det. Det gælder så sandelig også i det her tilfælde, hvor begge mine forældre i forvejen havde en klemme som de ikke kunne sætte ord på. Eller hvertfald noget som de ikke ønskede at sætte ord på. For er man kommet ud på den anden side, kan det være hårdt at tage fat i de gamle sorger igen.

Det skal dog til i mange tilfælde. Ikke kun for ens egen skyld, men for alles. Det kan være svært at vide hvor man skal tage hensyn til hvem, i stedet for at det ender med at alle går rundt på listefødder, og ikke engang tør bede andre om at gå ud med skraldet. Det ender med at blive en meget ikke-funktionel familie, og i værste tilfælde vil det bare skubbe den helt fra hinanden.

Det kan starte så småt ved, at man kun samles til aftensmad, fordi man skal. Derefter spredes man for alle vinde, nogle på værelserne, andre til sport og de tredje til venner. Der vil blive et mangel på sammenhold, og det kan også gå ud over os som søskende, og ikke kun vores forhold til forældrene. Der er en grund til den ældste flyttede hurtigere end næsten legalt muligt.

Savner hinanden, men prøver at glemme det

Det kan lyde hårdt, men sådan sker det. Man ved man har noget familie derude et sted, og man ved også at ved at tage kontakt kan det blive den lykkelige reunion, eller den katastrofale reminder omkring hvorfor man ikke ser hinanden alt for tit. Savnet vil altid være der, men tanken om at man lever lykkeligt uden tager over, og dermed skubber man stille og roligt mindet om familien bag sig.

Langt de fleste vil allerhelst undgå scenarier som dette, og det er netop grundlaget for at vi tog til familierådgviningen. Vi kunne se det ville ende galt, og vi ville ikke kunne se en fremtid uden hinanden. Om det så var som en samlet familie, eller en delt, men ikke splittet, familie der kunne mødes over mad eller til fødselsdage og andre højtider.

Så pas på jer selv, og værdsæt det i har. Det kan være hårdere end man skulle tro, men kommer man igennem, er det i den grad det hele værd. Det gælder om at nyde den tid man har sammen, og skabe en masse minder til hinanden og for sig selv.